|
efternavn Facondini
- født d. 24.05.04 født på Mors
Puma er en dejlig fransk bulldog. Han bor til daglig hjemme hos sin mor Christa i Vejle. Han er altid med på arbejde, og har taget sin plads i dagligdagen på Lindknud. Han lader sig gerne lufte af en ung. Han sover meget, er lidt doven, spiser alt, hvad der glider forbi hans mund, og han forstår at holde sig til, for det tilfælde, at en lille godbid kunne falde ned i hans mund fra køkkenbordet. Han flytter sig helst ikke når han er faldet sammen et godt sted, så det sker at man må springe hen over ham. Hans foretruktne opholdssted er hen over et dørtrin, så han altid har overblik over trafik mellem køkken, kontor og andre spændende steder.
Puma har forstået, at der er visse unge, det betaler at holde sig til under måltiderne. Derfor stiller han sig altid under bestemte personer, når vi spiser. Puma fæstner sine smukke øjne stift på hans ynglingsmenneske, og lægger sit kærlige sjavlende hoved blidt op ad buksebenet. Gæster bliver overraskede når de sætter sig på den plads Puma plejer at ligge under.
Han er en elskelig hund, som både voksne og de unge holder af. Han gøer aldrig, og har et godt sind og roligt temperament. Hvis han ikke har været der nogle dage, fordi hans mor er til møder rundt omkring, bliver han savnet, og de unge spørger, hvad Puma laver.
Puma har skrantet, og fejlet lidt af hvert, men er frisk igen ;o)
Som noget nyt har Puma fået egen profil på Facebook. Han er nu i parforhold med hunden Fie, og interesseret i kvinder ;o)
Puma bliver af og til passet på Lindknud, fordi han er tryg, og der er mange der gerne vil tage sig godt af ham. En gang boede han 3 dage på Lindknud uden sin mor, hvilket var en stor udfordring for alle. Specielt fordi han er vant til at sove sammen.....
Puma har fået en søster Fiona.Hun borhos sin far Torben i Silkeborg og er i aflastning hos Christa når han er på arbejd. Hun er engelsk bulldog, og 4 år. |