|
DMM betyder den moderne metode, og det er den måde, eleverne går i skole på.
Der er tre dele i DMM, studierne, kurserne og oplevelserne. Studierne er der, hvor man laver det generelle skolearbejde, dansk, matematik, sprog, etc. Her arbejder eleverne efter deres egen plan, som passer til dem – hvor de står og hvad de gerne vil opnå – en plan som de lægger i samarbejde med læreren. Kurserne er de oplæg/foredrag som bliver afholdt på skolen eller i klassen i løbet af dagen. Her er hele klassen eller hele skolen sammen – og kurserne har emner på tværs af fagene. Oplevelserne er – som navnet siger oplevelser, som vi regner for en vigtig del af en moderne uddannelse. Det er ofte det som sker uden for klassen, f. eks en rejse. Rammen om alle tre dele er pointsystemet. I DmM regnes fastsættes ethvert i antal timer, det er beregnet til at vare. Og når opgaven/kurset/oplevelsen er gennemført og godkendt opnår man points – et points for hver time, elementet skulle vare. Eleven skal så i løbet af et år, en måned, en uge og en dag opnå et vist antal points. På den måde kan elev og lærer se, om eleven er i fuld gang med at lære en hel masse, eller om der skal gøres noget – f.eks. laves en ny plan, mere hjælp eller lign. Det er et styringsredskab for både elever og lærere – og det belønner indsatsen i stedet for de medfødte evner.
Her er et eksempel på hvordan en almindelig skoledag kan tage sig ud for en typisk elev:
| 9:00 |
Morgenkursus, et aktuelt emne bliver fremlagt af læreren/skolelederen |
| 9:30 |
Studier, eleven sidder ved computeren, og laver den planlagte opgave i f. eks dansk eller deltager i den praktiske undervisning i kvadratklassen |
| 10:00 |
Studier, eleven laver matematik på computeren eller er i kvadratklassen |
| 11:00 |
Pause |
| 11:20 |
Studier, eleven laver engelsk, sammen med en af skolens engelsksprogede lærere |
| 12:30 |
Frokost |
| 13:00 |
Kursus, alverdens ting bliver belyst af læreren på en spændende måde |
| 13.30 |
Eleven gør status for den forløbne dag på computeren |
| 14:00 |
Skoledagen slutter og vi kører hjem med skolebussen | I klassen har hver elev sin egen computer som er koblet på netværket med resten af skolen. Når eleven starter studieprogrammet bliver han mødt af en forside der er designet af Jan Utzon. På denne forside kan han vælge hvad han skal gå i gang med. En typisk skoledag ville starte med, at han klikker på knappen ”kurser”, derinde kan han klikke morgenkurset, som han lige har været til af. Om mandagen skal ugens studier tilrettelægges, eleven tilrettelægger studieugen, og sørger for at han ved hjælp af planen vil være i stand til at opnå ugens mål. Ved at klikke på knappen ”Plan og point”, kommer han til et program, som man kan bruge til at taste ens mål ind med. Et point svarer som sagt til én time, og det er på den måde opgavernes point udregnes. De enkelte opgaver er normeret til et vist timetal. En gennemsnits elevs point for en almindelig uge kunne se sådan ud, (de enkelte fags pointfordeling aftales med læren):
| Studier |
12 point |
| Kurser |
6 point |
| Oplevelser |
6 point |
| Supplerende Point |
X antal point |
Antallet af point kan variere fra elev til elev, fra uge til uge. Men er opdelt på denne måde: Studier 50% Kurser 25% Oplevelser 25%
Når eleven trykker på knappen ”studier” kommer han ind i en menu hvor man kan vælge klassetrin, og derefter fag. Men bare fordi eleven går i 8. klasse er det ikke ensbetydende med, at han skal tage en opgave fra denne klasse. Eleven er måske ikke klar til matematik på 8. klasse niveau, derfor kan han vælge en matematikopgave fra 7. klasse. Måske er ligger eleven over 8. klasse niveau i engelsk, og kan derfor frit vælge en opgave på et højere niveau i f. eks 9. klasse. På denne måde kan studierne tilrettelægges individuelt optimalt for hver enkelt elev i en klasse.
Når en elev har valgt en opgave i f. eks dansk starter opgaven med en instruks og en introduktion – en appetitvækker, så man får lyst til opgaven. Titlerne på de forskellige opgaver er spændende og indbydende for eleven, der er lagt meget tid i at gøre DMM spændende for eleven. Når eleven klikker på opgavens titel fremkommer der en ordlyd, som giver eleven en kort beskrivelse af opgavens indhold. På computeren forefindes de eventuelle tekster der skal læses. I instruksen står der punkt for punkt hvordan eleven skal løse opgaven. Når eleven har løst opgaven sender han den til sin lærer over skolens netværk. Læreren modtager opgaven på sin computer, retter den og sender den tilbage med en kommentar. Bliver opgaven godkendt får eleven point for at have løst opgaven. Der er siden DmMs start i 1995 blevet lavet over 7000 opgaver, som kan vælges i DmM – lige fra dansk i 1. klasse til samfundsfag på HF-niveau. DmMs database dækker hele grundksolen og HF – samt en række andre fag, som er spændende og vigtige at lære. Ligeledes ligger der et stort antal kurser, så eleverne kan se, hvilke skoler skolen kan byde på – her tilføjes hele tiden de kurser, som lærere og forstandere – og nogle gange elever – laver. Ligeledes er en lang række oplevelser beskrevet – både fælles og skolearrangerede – og alle de slags oplevelser, som mennesker selv skaffer sig.
Her er en kort beskrivelse af de elementer, der indgår i DMM:
Studier Alle de traditionelle skolefag, dansk, matematik, sprog, historie etc. Der er også utraditionelle fag, så som skoleskak eller ”verden er mit hjem”.
Kurser Hver dag bliver der afholdt kurser på skolen om alt mellem himmel og jord. Det kan være om Mike Tyson, krigen mod Irak, økologisk landbrug, kort sagt om hvad som helst. De skal klikkes af i DMM.
Oplevelser Oplevelserne er meget af det vi laver uden for klasseværelsets fire vægge. Det kan være en rejse, en weekendtur eller bare en smuk solnedgang man har set. Opgaven er så at formulere en tekst, som beskriver hvad man har oplevet.
SP - tid SP - tid er alt det man laver ud over skolens program, det kan f. eks være at man sørger for dem på skolen der er syge, kommer med mad til dem, og sørger for at de bliver hurtigt raske. Man skal formulere opgaven i DMM, og argumentere for læren at det er en god opgave.
Fora Dette er skolens digitale opslagstavle, her kan eleverne se opslag fra resten af skolen, f.eks en invitation til et særligt arrangement.
Plan og point Her kan eleven lægge sin ugeplan for studierne, samt se hvor mange point han har opnået, og om han holder sit mål.
Det gode ved DMM er at studiedagen kan skræddersyes til den enkelte elev, sådan at alle opgaverne er på elevens niveau. Samtidig er det et stort ansvar, eleven bærer, han skal nemlig sørge for at hans plan bliver overholdt, samt at han ikke kommer bagud med skolen. Eleven bliver ansvarsfuld, og selvstændig ved at bruge DMM. Læs mere om DMM på: www.dmm-aktion.dk
|